Randers by

Tjen penge på at udleje dine ting

Deleøkonomisitet mineisyours kommer forbi med deres campingvogn til Randers Storcenter på lørdag d. 24 september fra kl. 10-16. Her kan du få meget mere at vide om muligheden for at udleje dit fritidsudstyr ud.

At tjene penge på at deles har længe været populært. Nu kommer Danmarks første seriøse deleøkonomiske platform til Randers Storcenter.

Mineisyours gør det muligt for dig at tjene penge på at leje din campingvogn, dit sommerhus, din cykel eller noget andet af dit fritidsudstyr ud.

Mineisyours kommer til Randers Storcenter på lørdag d. 24. september fra kl. 10-16.

– Hovedideen bag Danmarks første seriøse deleøkonomiske platform, mineisyours, er, at den skal give danskerne flere penge mellem hænderne ved at udleje forskellige produkter via én kanal, forklarer Kristian Klercke, der er CEO i mineisyours.

Lige nu handler det for Kristian Klercke og hans hold om først og fremmest at få folk til at annoncere på mineisyours, så forretningen kan komme i gang. På længere sigt drømmer de om at mineisyours bliver deleøkonomiens svar på Den Blå Avis, Amazon og Ebay.

– Med mineisyours ønsker vi at gøre deleøkonomien gennemsigtig, så folk trygt kan udnytte deres deleøkonomiske potentiale. På mineisyours sikrer vi, som de eneste i Danmark, at man har det fulde overblik over skat og fradrag. Og vores forsikring sikrer, at kundernes ejendele er beskyttet. Det er smart, nemt og sikkert, siger Kristian Klercke.

Mineisyours kommer til Randers Storcenter lørdag den 24. september 2016 kl. 10-16.

Kommentarer