Randers by

Søren Gade om at miste: Livet bliver aldrig det samme igen

Pressefoto.

Der var fokus på den frivillige indsats i lokalområdet, da Kræftens Bekæmpelse i Randers og Tarmkræftforeningen fyldte den store sal i Remisen til en aften, hvor hovedtaleren var folketingsmedlem Søren Gade med sin beretning om, hvordan det er at miste og være pårørende til kræftramte.

Restaurantchef Per Pedersen fra Bones i Randers fortalte om, hvordan restaurantkæden støtter Kræftens Bekæmpelse med fokus på børn, og den frivillige koordinator Krista Ølgod fra Randers informerede om navigator-ordningen, der har udviklet sig fra at være et forsøgsprojekt il at blive et fast tilbud for sårbare kræftramte.

Føler sig magtesløs

Søren Gade fortalte ærligt og rørende sin personlige historie og om, hvordan hans kones sygdom med tarmkræft og død for 11 år siden påvirkede ham og hans familie. Gade havde forinden oplevet kræft ramme flere familiemedlemmer, men det var anderledes, når det nu var ham selv, der mistede sin hustru, og ikke mindst parrets to døtre, der mistede deres mor.

– Man føler sig magtesløs. Det gør alle, når kræftsygdommen griber ind i ens liv. Det er vigtigt at huske, at de fleste mennesker, der rammes af kræft, bliver raske igen. Når døden rammer så tæt på, bliver livet aldrig det samme igen. Jeg kom nok over selve magtesløsheden, fordi der var familie og venner til at støtte op, og ikke mindst fordi jeg var nødt til at være der for vores piger.

Tilhørerne fik mange detaljer om hans kones sygdomsforløb. Om hvordan parret aldrig – før til allersidst – talte om døden. Fordi Søren Gade respekterede hans kones valg om ikke at gøre det. Og at han ikke følte, at han kunne tage den samtale. Gades kone troede, at hun ville blive rask igen:

– Vi valgte ikke at forpeste vores egen og omgivelsernes tilværelse ved at være sure, kede af det og triste. Det ville jo ikke have gjort det lange forløb og den sidste tid bedre. Jeg var aldrig tidligere fan af Dan Turell, men i den tid holdt vi af hverdagen. Vist er der traumer i hverdagen, men er det hverdag, er det trods alt godt. Pludselig var hverdagen væk.

Søren Gade udtrykte ros til det danske sundhedssystem, og et par år efter hans kones døde fik han for en periode ind i hovedbestyrelsen for Kræftens Bekæmpelse, som han har støttet siden – bl.a. som ambassadør for Stafet For Livet og med sine foredrag om, hvordan kræft påvirker familien.

450.000 kr. fra Bones

Per Pedersen fra restaurantkæden Bones fortalte, hvordan kæden med sine 25 restauranter har valgt at støtte Kræftens Bekæmpelse med fokus på børnene. Egentlig ville han gerne have haft sin chef til at støtte Knæk Cancer-indsamlingen, men det blev i stedet for til en kontant indsats i kraft af, at Bones siden november har valgt at donere 5 kr. pr. solgt juniormenu og 5 kr. pr. solgt take away-boks til Kræftens Bekæmpelse, ligesom personalet har lagt deres drikkepenge i puljen. Det er blevet til 450.000 kr. på den korte tid:

– I løbet af 2019 og 2020 kommer vi højere op, sagde Per Pedersen.

– Pengene går til arbejdet med bl.a. støttegrupper og sorggrupper på folkeskolerne. Det er Kræftens Bekæmpelse, der administrerer midlerne, og arbejdet er kun lige startet. For mig er indsatsen overfor børn i familier med kræft ofte overset. Jeg var selv 5 år, da min mormor blev ramt af kræft. Familien skulle sørge for mormor, og der var ingen dialog med mig som 5-årig, og ingen til at tage sig af mig. Det er baggrunden for vores initiativ – på skolerne og med en flyer, der bringer dialogen ned i børnehøjde.

”Kræft er ikke for børn” er overskriften på kampagnen. I forvejen støtter Bones i Randers og flere andre steder både Stafet For Livet og Lyserød Lørdag.

Projekt for sårbare

Aftenens tredje emne ved mødet på Remisen var Krista Ølgods information om Navigator-projektet, der opstod i 2013 og som i dag er et fast tilbud til sårbare og udsatte patienter, som er udenfor arbejdsmarkedet, og som ofte ikke har noget netværk.

Navigatorerne træder til som f.eks. bisiddere ved samtaler og med rådgivning og støtte, ligesom de hjælper patienterne med at få lavet de nødvendige aftaler omkring deres forløb og giver praktisk støtte for en periode af et halvt år, der kan forlænges.

Krista Ølgod opfordrede flere til at blive navigatorer. Det kræver ingen konkret uddannelse, blot man er indstillet på at være lyttende og bruge sin sunde fornuft i forhold til patienterne. Randers har to navigatorer, der supplerer hinanden, og når behovet er der, får man hjælp fra Aarhus.

Kommentarer