Kultur og events

Østjyske topfolk sætter fokus på evnen til at konkurrere

Business Region Aarhus består af Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus Kommuner.

Omkring 500 østjyske beslutningstagere fra erhvervsliv, organisationer, byråd, Folketinget og uddannelsesområdet mødes 31. oktober for at finde bud på løsninger, der rykker Østjylland frem i den internationale konkurrence på produktivitet. Det sker på Østjysk Topmøde, som afholdes af det østjyske fællesskab Business Region Aarhus. Fra Randers deltager både erhvervsliv og borgmester.

– Verden bliver mere global, virksomheder digitaliserer deres produktion på tværs af grænser. Det kræver at vi som medarbejdere kan følge med, at virksomhederne løbende udvikler kerneforretningen, at vi uddanner bedst muligt og viden kobles til virksomheder. Og ikke mindst at vi som politikere skaber de rette rammer. Det handler om at styrke vores byregions konkurrenceevne, for byregioner vil fremover spille en stadig større rolle, siger Claus Wistoft, formand for Business Region Aarhus og borgmester i Syddjurs Kommune.

– Når erhvervsliv, uddannelsesområde, organisationer og kommuner står sammen i Business Region Aarhus, så kan vi rigtig meget, og vi udgør landets største vækstregion uden for hovedstaden. Vi har også et uforløst potentiale i forhold til vores produktivitet og konkurrenceevne. Det skal vi udnytte, fordi det styrker vores fælles byregion og det styrker hele landet,” siger Claus Omann Jensen, borgmester i Randers Kommune. Han deltager i Østjysk Topmøde, og det gør også Randers-virksomheder.

World Economic Forum og ny kaffe på reagensglas

På topmødet vil den internationale og danske erhvervstopleder, Jim Hagemann Snabe, fra World Economic Forum give et indblik i, hvordan østjyske virksomheder kan styrke deres position i forhold til konkurrenceevne og produktivitet. Samtidig byder Business Region Aarhus inden for i et fremtidsscenarium, hvor østjyske virksomheder som TopPac fra Randers viser, hvordan en digital omstilling styrker virksomheden. Det kan opleves samtidig med, at østjyske fødevareproducenter viser nogle af fremtidens produkter frem.

– Jeg glæder mig rigtig meget til et topmøde, som kommer til at inspirere alle deltagere, sådan at vi både som politikere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan blive klogere på, hvordan vi bedst bliver en meget konkurrencedygtig byregion, siger Claus Omann Jensen.

12 østjyske kommuner er sammen i Business Region Aarhus. Det er landets største vækstområde uden for hovedstaden. Sammen har de 12 kommuner allerede lagt flere strategiske spor for fælles turismeindsats, fælles fokus på IT og udvikling af en stærk gruppe af virksomheder, som sælger fremtidens fødevarer.

En 17. plads i Nordeuropa

– Som byregion har vi potentiale til en topplacering blandt andre nordiske byregioner, og dermed har vi også potentiale til at konkurrere med de bedste nordeuropæiske byregioner. Vi har lige nu en 17. plads ud af 74 byregioner, viser en måling, siger Claus Omann Jensen.

En ny undersøgelse bestilt af Business Region Aarhus sammenligner den østjyske byregion med andre nordeuropæiske byregioner. Denne undersøgelse bliver fremlagt på topmødet.

Inden topmødet går igang er det muligt at tage opdagelsesrejse ind i den digitale revolution ved at besøge virksomheder som med udstillinger giver hver deres bud på at håndtere en digital verden. Blandt disse virksomheder er TopPac fra Randers.

FIND PROGRAM: http://www.businessregionaarhus.dk/da/Events/OeSTJYSK-TOPMOeDE.aspx

Topmødets oplægsholdere er:

Allan Aagaard, områdedirektør i Danske Bank, som vil fortælle om Dansk Banks ændrede tilgang til kerneforretningen.

Fra Vicredirektør i Dansk Industri Kent Damsgaard, cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby og stifteren af det engelske selskab Metro Dynamich kommer bud på hvordan evnen til at konkurrere bliver skærpet. Jakob B. Knudsen, direktør for Arla Danmark ser på nye behov for fødevarer hos forbrugeren i en digital verden.

De politiske ordførere Jakob Ellemann-Jensen (V) og Nicolai Wammen (Socialdemokratiet) perspektiverer topmødet.

Kommentarer