Det sker

Nye kor starter i Sct. Peders

Skrevet af: Hanne Lund Nielsen

Onsdag den 6. marts starter der Spirekor for drenge og piger i 2.-3. klasse og Pigekor for de 14 til 23 årige i Sct. Peders Kirke. Korleder for begge kor er Sct. Peders nyansatte organist Hanne Lund Nielsen. Hanne tiltrådte 1. februar og har overtaget stillingen efter Karsten Blond, som døde i oktober måned sidste år.

Hanne Lund Nielsen er 47 år og uddannet organist og korleder fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun har tidligere været ansat ved Nykøbing Mors Kirke og Skt. Andreas Kirke, Randers. Sammen med kirkens anden organist Brian Stenger Poulsen, vil Hanne fortsætte det store korarbejde, som der har været tradition for i Sct. Peders gennem de sidste mange år.

Til april udbygges korene med Drenge-Mandskor og et aspirantkor for piger i 4.-6. klasse. For de voksne er der også et kortilbud. Her kan man synge i Gudstjeneste-Koncertkoret.
Alle kor optager sangere og man er velkommen til at kontakte de to organister for at høre mere om de enkelte kor.

Går man med en lille sangfugl i maven, så er der nu mulighed for at få fuglen foldet ud. ”Giv sangen en chance. Det er umuligt at være sur når man synger. Sang giver glæde!” udtaler Hanne Lund Nielsen.

Indsendt af Hanne Lund Nielsen 

Kommentarer