Randers by

Richard Moniz fyret – Gravgaard opsiger sin stilling

Randers FC har med omgående virkning afbrudt samarbejdet med Ricardo Moniz. Derudover har Michael Gravgaard opsagt sin stilling som sportslig og kommerciel direktør.

Betyrelsen i Randers FC har hen over hovedet på sports- og kommerciel direktør Michael Gravgaard taget beslutning om at fyre træner Ricardo Moniz. Bbeslutningen, fremgår det af en pressemeddelelse, som klubben har udsendt i dag.

Fyringen af Ricardo Moniz sker med øjeblikkelig virkning og Michael Gravgaard har samtidig sagt sit job op og udtaler:

– Jeg blev orienteret om bestyrelsens beslutning vedrørende opsigelsen af Ricardo, og den har jeg taget til efterretning. Jeg er virkelig ked af, at Randers FC igen skal ud og finde ny cheftræner, men jeg ved beslutningen er taget med stor omhu og omtanke. Jeg har med baggrund i den beslutning også taget min egen rolle op til overvejelse og har meddelt bestyrelsen, at klubben skal finde en anden sportslig og kommerciel ansvarlig, siger Michael Gravgaard og forsætter:

– Byen og adressen her betyder meget for mig, og det vil den altid gøre, og derfor skal ingen betvivle min vilje til at ville det bedste for Randers FC, også i min opsigelsesperiode. Det har ikke været nogen nem beslutning, og jeg vil gøre mit allerbedste for at afslutte mine opgaver på bedst mulig vis. Jeg vil gerne takke bestyrelsen for den tillid, der både er og har været mig givet. Jeg håber, jeg kan aflevere det sportslige i en bedre forfatning, og jeg synes, der er lys for enden af tunnelen i en svær tid for Randers FC.

Michael Gravgaard fortsætter altså sit virke som sportslig og kommerciel ansvarlig for Randers FC.

– Der er stadig nogle dage tilbage af dette transfervindue, og vi har fuld tillid til, at Michael gør sit bedste for Randers FC, uagtet at vi i nærmeste fremtid skal reorganisere vores setup. Vi vil sammen med Michael finde ud af, hvornår tidspunktet er rigtigt i forhold til de opgaver, der er presserende, hvorefter Michael derefter kan træde tilbage som sportslig og kommerciel direktør for Randers FC, fortæller bestyrelsesformand Per Hastrup.

Kommentarer