Debat

Michael Aastrup Jensen kræver handling mod støj ved E45!

Det lokale folketingsmedlem fra Venstre, Michael Aastrup Jensen, satte i går transportminister Benny Engelbrecht i stævne til onsdagsspørgetime i Folketingssalen.

For at få svar på den socialdemokratiske regerings manglende prioritering af støjbekæmpelse langs E45 ved Randers, da regeringen og dens flertal besluttede at stoppe den allerede vedtagne støjbekæmpelsesplan fra den tidligere borgerlige regering, hvor der ellers var vedtaget et stort projekt mod støj ved Helsted i Randers kommune, samt en fripulje, som kunne have tilgodeset andre gode projekter i lokalområdet.

– Det er fuldstændig uholdbart, at rigtig mange tusinde borgere hver dag får forstyrret deres nattesøvn, og at det påvirker deres livskvalitet. Imellem 200-500 mennesker dør årligt i Danmark på grund af vejstøj, og det er påvist, at trafiklarm kan forøge risikoen for flere typer af sygdomme. Østjyske borgere er også i risiko for den skadende støj. Derfor finder jeg det helt grotesk, at transportminister Benny Engelbrecht hverken ville love en løsning til de støjramte i Randers kommune, samt end ikke ville give mig et klokkeklart svar på, hvornår forhandlingerne om en ny infrastrukturplan bliver påbegyndt – udtaler Michael Aastrup Jensen, MF (V)

I gårsdagens onsdagsspørgetime forsøgte Michael Aastrup Jensen gentagne gange, at få transportministeren til at svare på, hvornår forhandlinger for en ny infrastrukturplan vil blive påbegyndt

– Ministeren valgte helt useriøst, efter at jeg fire gange havde stillet det samme spørgsmål at svare: ’forhandlingerne starter, når de starter’, og der må jeg bare sige, at det er skræmmende, hvor lidt ministeren bekymrer sig om de berørte borgere, der havde en forventning om at støjværn ville blive opført nær deres huse, og som dermed ville få en tiltrængt hjælp imod larmen fra E45 – udtaler Michael Aastrup Jensen, MF (V)

Mange borgere får ikke blot nedsat deres livskvalitet ud fra det høje niveau af støj, men ligeledes værdien af deres hus kan risikere at blive mindsket, som derfor bliver vanskelig at sælge grundet det invaliderende støjniveau. Ifølge Michael Aastrup Jensen kræver situationen handling.

– Situationen er decideret skadelig, og derfor skal vi selvfølgelig have fundet en løsning hurtigst muligt. Især nu hvor, Socialdemokratiet ikke vil love noget overfor de berørte borgere. De kan altså risikere, at skulle leve med denne støj helt indtil 2020. Jeg har derfor tænkt mig at inddrage alle niveauer i denne sag, hvilket indebærer den socialdemokratiske borgmester i Randers og lokalpolitikere på tværs af partier, så vi samlet kan presse transportministeren, og dermed få sikret en bedre støjbekæmpelse på E45, som forhåbentlig vil kunne lede til bedre livskvalitet, at de berørte borgere kan opholde sig i deres haver og have et vindue åbent på en varm sommernat – udtaler Michael Aastrup Jensen, MF (V).

Kommentarer