Randers by

Liberal Alliance: Enar vil aktivere de bosniske stemmer

Foto: Enar Medzic

Pressemeddelelse fra Liberal Alliance Randers.

Ny kandidat for Liberal Alliance, Enar Medzic, mener det er et demokratisk problem, når under halvdelen af alle indvandrere og efterkommere stemmer ved valgene.

Enar Medzic er 22 år gammel, og bosiddende i Randers med sin kæreste. Han er Commerce Management studerende, og Finance Trainee hos Arriva.

Kun 39,3 procent var ved sidste valg ude at sætte deres kryds på et valgsted og det har Enar tænkt sig at gøre noget ved. Han stiller op for at få flere af sofavælgerne til at stemme, og har sammen med Liberal Alliance en klar plan. De vil frem mod valget stemme dørklokker, lave video og hænge plakater op på bosnisk, med håb om at lokke flere ud at stemme til kommunalvalget den 21 november.

– I demokratiet skal alle høres og selvom bosniske indvandrer og flygtninge er godt integreret i det danske samfund, er det vigtigt, at de kommer ned og stemmer, hvis de vil have indflydelse på fremtiden i Randers. Mange af mine bosniske venner og bekendte er som jeg liberale, og når valgdeltagelsen blandt indvandrere er lav, er det vigtigt at de kommer ned og stemmer, siger Enar Medzic.

Enar betegner sig selv som klassisk liberal, og stiller op for Liberal Alliance Randers til kommunalvalget med et klart mål om, at der skal skabes flere arbejdspladser i Randers. Han ønsker et fokus på de kommunale kerneopgaver, og ønsker generelt en større respekt for borgernes penge.

– Vi skal have Randers på rette kurs, og det mener jeg at Liberal Alliance har den klart bedste løsning på. Vi vil skabe arbejdspladser, vækst og fokus på kerneforretningen. Vi er sammen om Randers, og for mig betyder det, at vi har en forpligtigelse til at samarbejde, og vælge fremtidssikrede løsninger for Randers, slutter Enar Medzic.

Kommentarer