Randers by

Vind en sko-garderobe når Deichmann holder 15 års jubilæumsfest

Deichmann holder 15 års jubilæum og inviterer alle indenfor fredag den 12. oktober fra klokken 10. Arkivfoto.

Fredag den 12. oktober inviterer Deichmann i Randers Storcenter alle byens borgere til jubilæumsfest i butikken. Her vil der være skattejagt for alle byens børn og mulighed for at vinde præmier og goodiebags.

Når Deichmann-butikken i Randers Storcenter på fredag den 12. oktober inviterer til en festlig dag i anledning af sko-kædens 15 års jubilæum i Danmark, vil butikken være pyntet op, og alle byens børn kan deltage i en spændende skattejagt om den forsvundne Deichmann-bamse.

Hovedpræmien er en skogarderobe til hele familien, så både store og små kan gå varmt og sikkert ind i det kolde efterår. Skattejagten vil blive afholdt løbende hele fredagen og resten af weekenden, så alle har mulighed for at deltage. Der vil også være andre præmier på spil, ligesom Deichmann vil udtrække vindere af lækre goodiebags.

– Vi håber rigtig meget at se mange af byens borgere til en festlig dag. Vi har planlagt skattejagt for de små, hvor det er muligt at vinde lækre præmier til hele familien og butikken er fyldt med de lækreste efterårssko, understreger butikschef Diana Andreasen.

Butikken i Randers åbnede først i 2011, men kan nu sammen med alle danskerne fejre, at Deichmann for 15 år siden indtog det danske marked og åbnede den første danske butik nogensinde. Det hele startede i Bruuns Galleri i Aarhus, da Deichmann slog dørene op til den første danske butik. Siden er flere kommet til og Deichmann har i dag 29 butikker fordelt over hele landet.

Kommentarer