Randers by

Vagtskifte i DI Randers-Norddjurs’ bestyrelse

Dansk Industris regionale forening DI Randers-Norddjurs har fået to nye medlemmer i bestyrelsen. På generalforsamlingen torsdag den 4. maj i DI Randers-Norddjurs blev HR-direktør Margrete Larsen fra Verdo A/S og fabriksdirektør Peter Bogh Lindgaard fra Derma Pharm A/S valgt som nye bestyrelsesmedlemmer.

De afløser administrerende direktør Ronnie Bach Nielsen fra Dandomain A/S, der har været med siden 2014, og administrerende direktør Mikkel Egelund Jensen fra Derma Pharm A/S, der har været med siden 2010.

Vice President, HR Kirsten Nielsen Sørensen fra Terma Aerostructures A/S og administrerende direktør Poul Petersen fra Seafood Supply ApS er begge stadig næstformænd. Administrerende direktør i Prodan A/S Per Hastrup fortsætter som formand.

DI Randers-Norddjurs bestyrelse

  • Formand, adm. direktør Per Hastrup, Prodan A/S
  • Næstformand, adm. direktør Poul Petersen, Seafood.Supply.DK ApS
  • Næstformand, Vice President, HR Kirsten Nielsen Sørensen, Terma Aerostructures A/S
  • Adm. direktør Palle Martin, Randers Tandhjulsfabrik A/S
  • Adm. direktør Søren Mark Andersen, Toppac A/S
  • Adm. direktør Peter Eriksen, BilButikken A/S
  • Fabriksdirektør Peter Bogh Lindgaard, Derma Pharm A/S
  • Adm. direktør Ebbe Sørensen, Grenaa Motorfabrik A/S
  • Managing Director Morten Hartvig Jakobsen, Projector A/S
  • HR-direktør Margrete Larsen, Verdo A/S

Kommentarer