Randers by

Tag med på krimimesse til en dag i spændingens tegn

Tør du tage med når Randers Bibliotek drager mod krimi-messen i Horsens? Pressefoto

Nyd en hel dag i spændingens og krimigådernes tegn – og kom helt tæt på krimiforfatterne.

Lørdag den 1. april byder Randers Bibliotek på bustur til krimimessen i Horsens. Her kan du få en hel dag i selskab med krimiforfatterne og andre krimielskere. Dagen byder på masser af inspiration, foredrag og interviews.

Bussen kører fra Biblioteket klokken 08.45, med ankomst i Horsens omkring klokken 10. Når messen slutter klokken 17.00, står bussen klar til at fragte alle tilbage til Randers.

Prisen er 250 kroner som dækker transport og billet til krimimessen samt rundstykke med kaffe eller te.

Bussen holder ved Fischersgade overfor P-huset.

Tilmelding nødvendig. Køb billetten på Randers Bibliotek

Kommentarer