Det sker

Stor succes for særudstillingen ”Modstand”

Omvisningerne i den nye særudstilling ”Modstand” på Museum Østjylland er lynhurtigt blevet udsolgt, og det glæder naturligvis museet meget, at der er så stor interesse for den anmelderroste udstilling.

Derfor har museet nu sat flere omvisninger i kalenderen i juli, august og september, hvor man kan få indblik i den illegale modstandskamp under krigen.

Historiker Niels-Birger Danielsen tager dig med på rundvisning i den nyåbnede særudstilling Modstand på Museum Østjylland, hvor han dykker ned i historierne om besættelsestidens illegale og farlige arbejde.

Omvisninger i særudstillingen Modstand

Onsdag 24. juli kl. 14 – 15:30, onsdag 24. juli kl. 19 – 20:30

Torsdag 25. juli kl. 14 – 15:30, torsdag 25. juli kl. 19 – 20:30

Fredag 26. juli kl. 11 – 12:30

Billet 50 kr købes på musemoj.dk under ”Kalender” – hvor man også kan finde omvisningerne i august og september.

Kommentarer