Randers by

Sov rigtig godt efter Black Friday

Butikschef Louis Bjerre Pedersen er klar til en hektisk Black Friday, som hos SengeSpecialisten på Haraldsvej varer hele weekenden.

Spar 40%, 50%, 60%! Sådan kommer der til at stå på et hav af butikkernes prisskilte, når Black Friday eventet skydes i gang på fredag den 24. november.

Hos SengeSpecialisten på Harldsvej 60 i Randers SV er man også med på det populære shopping event, og her kan kunderne spare helt op til 70% rabat på udvalgte varer.

– Black Friday handler om at have nogle super gode priser på nogle attraktive varer. Noget kunderne måske har overvejet, og hvor der nu virkelig kan spares penge – så er det bare med at komme afsted, siger butikschef Louis Bjerre Pedersen hos SengeSpecialisten og fortsætter:

– Det er jo ikke hver dag, man kan finde en god kvalitetsseng, der er nedsat fra 19.997 kr. til 5.999 kr. eller fra over 42.000 kr. til under 25.000 kr. Vi har noget for enhver smag og pengepung. Vi har for eksempel en moskus dyne fra Ringsted Dun, som vi sælger til halv pris på Black Friday, siger den erfarne butikschef.

– Vi glæder os også til at vise kunderne, hvordan vi er kommet på plads i vores nye flotte butik på Haraldsvej. Og så må vi jo have nogle gode tilbud, der kan lokke dem herud, smiler butikschefen Louis Bjerre Pedersen.

SengeSpecialisten forhandler flere kendte mærker som Tempur, Dunlopillo, Auping, Jensen, m.fl. og alt præsenteres smagfuldt i et roligt butiksmiljø og i en behagelig belysning, der nærmest ligner et hjem.

– Vi er gået væk fra at have en masse leverandør reklamer i butikken, der stjæler fokus fra, hvad det hele handler om, nemlig at finde den rigtige seng til kunden. Jeg synes selv, det er den absolut flotteste sengebutik, siger en stolt Louis Bjerre Pedersen.

– Vi håber på et stort ryk ind af kunder, og der er altså rigtig mange penge at spare. Så hvis man har en ny seng eller noget nyt til soveværelset i tankerne, så er det bare med at komme afsted. Vi serverer naturligvis også lidt godt til ganen til både voksne og børn, fortæller butikschefen.

Black Friday er på bare fem år gået fra at være et helt nyt og ukendt fænomen til at blive Danmarks største enkeltstående handelsdag.

Hos SengeSpecialisten forlænges Black Friday til hele weekenden, så der er mulighed for at komme forbi alle dage og købe til stærkt nedsatte priser. Butikken åbner ballet fredag fra klokken 10.00 til 22.00 og holder åbent lørdag fra 10-15 og søndag 11-16.

Artiklen er blevet til i samarbejde med SengeSpecialisten

Kommentarer