Debat

Sosu elever: Kan du holde, hvad du lover, Mette?

Se billedserie De fire socialdemokrater, som torsdag besøgte Randers Social- og Sundhedsskole er det her fra venstre Malte Larsen (MF), borgmester Torben Hansen, Formand Mette Frederiksen og Iben Sønderup, medlem af Randers Byråd. Fotoserie: Jan Szwed.

Randers Social- og Sundhedsskole havde onsdag besøg af Mette Frederiksen, som i vanlig stil ankom i sin røde valgbus. Her skulle hun møde skolens elever og ledelse i dialog om partiets valgprogram på sundhedsområdet.

Efter et indlæg fra den socialdemokratiske statsministerkandidat kom der hurtigt gang i spørgsmålene og debatten, og for eleverne var det en god mulighed for at komme tæt på, hvordan beslutninger træffes politisk. En mulighed, som eleverne i den grad rakte ud efter.

Der blev stillet mange skarpe, undersøgende og saglige spørgsmål om alt lige fra fængselsforhold til ledelseslag i det offentlige, velfærdsøkonomi og inklusion i grundskolen. Og så selvfølgelig guldkornet fra én af eleverne:

“Hvor meget af det, du lover, kan du holde, hvis du bliver statsminister?”

Også de lokale folketingskandidater Iben Sønderup og Malte Larsen var tilstede og med i debatten, ligesom borgmester Torben Hansen var mødet op for at hilse på sin landsformand.

Kommentarer