Randers by

Sådan får du en 100% stressfri Påske

Glem alt om havearbejde, madlavning i timevis eller forårsrengøring. Vi har fundet den perfekte get-away til dig, der vil fuldstændig ned i gear oven på en vinter fuld af arbejde. En garanteret stress-fri påske – og den findes lige her i lokalområdet. 

Vinterferien ligger efterhånden så langt tilbage, at de sidste positive effekter for længst er ude af kroppen igen, og det er ved at være tid til igen at tænke på andet end arbejde og hverdagens stress og jag. Rigtig mange mennesker har nemlig ekstra travlt i perioden, der følger efter jul og nytår og især efter vinterferien, hvor der skal indhentes en masse af det, der ikke blev nået inden nytåret.

Og til at stresse helt af, anbefaler vi at tage på en campingplads i lokalområdet, hvor du er garanteret fred og ro. Steder hvor du slipper for støj og unødvendig aktivitet. Camping kan noget.

Du finder de lokale campingpladser i FIND FIRMA

Ikke-campister er velkomne

Siden de danske campingpladser fik mulighed for at bygge og udleje hytter i starten af 00’erne, har flere ’ikke-campister’ fået øjnene op for campinglivets glæder. Hytterne gør det muligt at besøge campingpladserne uden selv at skulle investere i udstyr.

Charterturismen har inspireret campingpladserne til at satse en del på swimmingpools og badelande, da det er det store hit hos børnefamilien. Men uanset om campingpladsen har badeland, minigolf eller bådebro, så er der stadig fokus på gode gamle dyder: snobrødsbagning og boldturneringer vinder stadig mange børnesmil på de lokale campingpladser.

En lokal campingplads er den perfekte get-away i Påsken, som kan nås på en meget kort “rejsetid”

Kommentarer