Randers by

Randers løb med DM-guldet

Lørdag blev der afholdt danmarksmesterskaber i cheerleading i Frederikshavn. To hold fra Randers Cheerleaders løb med guldet, og kan nu kalde sig danmarksmestre.

Det var cheerleaderpigerne fra Peewee (fra 8 til 11 år) og seniorholdet (fra 16 år og op) som slog alle andre hold.

Det var derfor glade piger og stolte forældre, som returnerede til Randers. Med de to danmarksmestertitler, håber de alle, at sportsgrenen vil få mere vind i sejlene.

– Det har hidtil været en overset sport, fortæller Kristina Begstrup Pedersen, som er forælder til én af danmarksmestrene.

– Det er en holdsport, som binder bånd imellem deltagerne, da de skal kunne stole blindt på hinanden, understreger hun.

DM i Cheerleading er den største konkurrence i Danmark, hvor der år deltog 1.000 udøvere. Ved danmarksmesterskaberne i cheerleading er der garanti for topunderholdning, når de mange cheerleadere kæmper om at blive danske mester. Holdene gennemfører en rutine på 2 minutter og 30 sekunder. Elementerne i konkurrence cheerleading er tumbling, dans og akrobatik.

Randers Cheerleaders blev oprettet i 2002 og blev fra august 2007 en selvstændig forening med fast tilknytning til Randers HK og optræden ved alle hjemmekampe.

Alle holdene i Randers Cheerleaders har opnået flotte resultater indenfor konkurrence-cheerleading, og har været repræsenteret ved både DM, EM og VM.

Randers Cheerleaders prioriterer det sociale højt, og i kombination med et højt ambitionsniveau gør klubben det være sjovt at gå til cheerleading.

Samtidig er det lykkedes de lokale cheerleadere af blive vært for Julecup i cheerleading. Det finder sted lørdag den 18. november i Arena Randers.

Du kan læse mere på klubbens facebookside.

Kommentarer