Randers by

Pia Olsen Dyhr besøgte i Randers

Næstformand i SF-Randers, Tage Overgaard Poulsen, fortæller her Pia Olsen Dyhr om nprojektet med opførelse af Klimabroen.

Pia Olsen Dyhr var mandag eftermiddag på besøg i Randers til storkredsmøde med SF Østjylland. Hun tog også en tur forbi Den blå bro for at høre om projektet med Klimabroen og erfaringerne med at lade engarealerne oversvømme, når der kommer store mængder regn.

Oversvømmelser sætter igen og igen både veje, marker, haver og kældre under vand. Årtiers dræning af jorden og udgravning og udretning af åer landet over, har i stadigt stigende grad ødelagt naturens evne til at suge vandet op som en svamp.

SF foreslår blandt andet, at man ser på mulighederne for at kompensere landmændene for at overdrage jord, der for eksempel ligger ned til åerne, til staten eller kommunerne. Det vil give stat og kommune mulighed for at lade ådalene oversvømme ved voldsomme regnskyl.

Pia Olsen Dyhr, formand for SF siger:

– Vi må give vores åer plads, så landskabet igen kan få mulighed for at suge vandet til sig som en svamp, og transportere resten ud i havet. Det vil også gavne biodiversiteten og give os noget af den vilde natur tilbage, som holder økosystemerne i balance og tiltrækker turister og tilflyttere.

SF og Socialdemokratiet forslår i et netop offentliggjort naturudspil, at man laver bedre muligheder for jordfordelinger – for eksempel ned til åerne. De bedre mulighed for jordfordeling kan blandt andet laves ved at afskaffe tinglysningsafgiften i forbindelse med jordbytte, og en national afdækning af, hvor jordfordelinger kan gennemføres. Det vil i praksis betyde, at landmanden får tilbudt et andet af kommunens eller statens arealer i bytte for jordstykket ved åen. SF og S foreslår også at der afsættes midler at kommunen eller Staten kan opkøbe jorden ved åerne.

Regeringens svar på de massive oversvømmelser lægger op til at, at landmændene skal have lov til at grave vandløbene dybere og bredere og fjerne vandplanter oftere, for at vandet kan komme hurtigt væk.

– Det løser ikke problemerne med oversvømmelser. Det sender bare problemet videre, fordi vandløbene kommer til at fungere som motorvej, der leder vandet hurtigere ned af åen mod byerne, hvor det ender i folks kældre og haver. Vi er nød til at se på, hvordan vi kan genoprette naturens evne til at selv at håndtere de store vandmængder, sagde Pia Olsen Dyhr.

Kommentarer