Randers by

Nabiha og Bjørnskov synger Randers Ugen 2016 i gang

Randers Ugens 40-års jubilæum begynder med en ung åbningskoncert for enden af Østervold. Fredag 12. august kan festugegæsterne glæde sig til to af tidens mest afspillede og downloadede danske solister. Med sig tager de et af Danmarks nye og store stjernefrø.

Om godt otte uger er Randers klar til ti dage med musik, teater, kunst og sport, når Randers Ugen løber af stablen for 40. gang. Siden 1977 har randrusianerne festet og dyrket det kulturelle i Randers Ugen, som har udviklet sig til Danmarks største brugerstyrede festuge med mere end 500 arrangementer. Festugen er drevet af et stort engagement blandt byens borgere og organisationer. Traditionen tro åbner festen med en gratis koncert og overrækkelse af prisen ”Årets Randersborger”. Det sker fredag 12. august klokken 15.30 på Østervold, hvor blandt andre Nabiha og Bjørnskov synger Randers Ugen i gang.

– Nabhias succes er vokset med raketfart både herhjemme og i udlandet, hvor hun har opnået stor anerkendelse med sine hitsingler, der tæller ”Animals”, ”Bang that Drum”, ”Mind the Gap” og ”Never Played the Bass”. Med jobbet som dommer på TV programmet ”Danmark Har Talent” og sin medvirken i musikprogrammet ”Toppen Af Poppen” er Nabhia blevet folkeliggjort. Derfor er hum den helt rigtige til at åbne Randers Ugen sammen Bjørnskov, der repræsenterer ungdommens musik,” udtaler eventchef Mette Bertelsen.

Bjørnskov og et stjernefrø

Bjørnskov er sangeren og sangskriveren, der har udgivet hit‐singlerne ”Venner For Evigt”

“Vi Er Helte”, “Usynlig”, ”En Anden”, ”Lysår”, samt monsterhittet “Dimitto (Let Go)” i samarbejde med KATO og Safri duo. Bjørnskov skriver udadvendte, bevægende popsange med stor melodiøsitet og et tekstunivers, der har noget på hjerte. Han trådte for alvor frem i spotlightet, da han medvirkede på Ankerstjernes kæmpehit ”Nattog”.

Nyt stjernefrø gæster Randers

Med sig har de to solister et af Danmarks helt nye stjernefrø; 21-årige Katie Keller, der har skrevet sange siden hun var 16 år og har lavet musik med produceren Amir. Sammen har de søsat Katie Kellers debutsingle “Eller ik”, der fik en flyvende start som Ugens Uundgåelige på P3 og hittet ved dette års Zulu Award Show.

Kommentarer