Randers by

Louise Østergaard fra Randers Freja med til VM i stafet i Japan

Her er det Louise Østergaard ved EM i Berlin i 2018. Foto: Lone Dybdal.

For første gang i historien, var Danmark repræsenteret denne weekend, da der for fjerde gang blev afviklet World Relays – også kaldet stafet VM – i Yokohama .

Den danske repræsentation var i kvindernes 4×100 m, hvor Danmark efter den flotte danske rekord ved EM i Berlin sidste år akkurat klarede kravet til dette års udgave af World Relays.

For mange er World Relays nok en relativt ukendt størrelse. I årets udgave var der 761 stafetløbere fra 45 lande på listen, og ud over æren og store penge præmier, så er konkurrencen en af de primære kvalifikationskonkurrencer for VM og OL. Eksempelvis indløser top-10 i 4×100 m en direkte billet til VM i Doha senere på året.

Allerede for flere måneder siden gav pigerne og deres personlige trænere hinanden håndslag på, at alle ville arbejde målrettet frem mod at kunne stille et konkurrencedygtigt hold til start ved World Relays på trods af, at den hjemlige sæson knap nok er startet.

Desværre blev det ikke den store succes – ud over oplevelsen – for det danske hold, der endte på sidstepladsen.

Ud over Louise Østergaard (Randers Freja) bestode det danske hold af Astrid Glenner-Fransen (Københavns IF), Ida Karstoft (Sparta),
Mathilde Kramer (Frederiksberg IF) og Mette Graversgaard (Aarhus 1900)

 

 

 

Kommentarer