Randers by

Lions æbleskivehus genopstår på Jens Otto Krags Plads

De juleglade julenisser i Lions Club Randers har været kede af at de ikke har kunnet stille det traditionelle æbleskivehus til rådighed for randrusianerne.

Mange familier har brugt æbleskivehuset som fast mødested når børnene kommer hjem til familien for at holde jul.

I år lykkes det! Æbleskivehuset kommer op på Jens Otto Krags Plads, ved skøjtebanen og nisserne glæder sig til et gensyn med de mange trofaste randrusianere.

Æbleskivehuset åbner lørdag d. 1. december og har åbent hver eftermiddag til og med 23. december. åbent hverdage kl 14 – 18 og weekend 12 – 16.

I huset finder man de traditionelle varer, nemlig gode æbleskiver, varm glögg, varm kakao, og så har de også vand på flaske.

Lions Club Randers glæder sig til at gense gamle kunder og byde velkommen til nye kunder.

Kommentarer