Debat

Læserbrev: Ny struktur for specialundervisningen

Af tillidsrepræsentanterne i Randers Lærerforening.

Når krybben er tom bides hestene siger et gammelt ordsprog. Dette er også tilfældet, når der tales om økonomien i Randers Kommune.

Rammebesparelserne udfordrer i Randers Kommunes forvaltninger. Dette gælder også i skoleforvaltningen. Her har politikkerne kastet sig over udgifterne til specialundervisning for at få kassen til at stemme. Der bruges mange penge på taxakørsel, hvilket er affødt af tidligere beslutninger omkring en ny skolestruktur i Randers, hvor specialklasserne blev placeret på skoler, som havde plads, uden hensyntagen til hvor eleverne boede.

Tillidsrepræsentanterne i Randers Lærerforening kan kun opfordre til, at men tager hensyn til børnenes behov.

Skoleskift er ikke ukompliceret for børn og da slet ikke for børn, der har haft et særligt udfordret skoleforløb. Vi har i de sidste uger kunnet læse skræmmende historier fra forældre, der åbent og ærligt har beskrevet, hvad det gør ved familierne, når der sås usikkerhed om børnenes fremtidige skolegang.

Jobbet som underviser i specialtilbuddene adskiller sig på nogle områder fra det almindelige underviserjob i folkeskolen. Det er vigtigt med tæt kollegialsparring og erfaringsudveksling. Derfor skal dannelsen af nye tilbud blive af en størrelse, så muligheden for det tætte samarbejde mellem kollegaer indenfor samme arbejdsområde tilgodeses.

Vi kan kun opfordre politikkerne i Randers byråd til at kigge på, hvilke erfaringer andre kommuner har gjort, når de har forsøgt sig med at nedlægge specialklasser. Ifølge VIVE (det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) har Syddjurs gjort sig den erfaring, da de valgte at tage specialklasseeleverne tilbage, at de 60 elever, der blev hentet til hjemskolerne, blev til 110 elever i specialskolerne i stedet. De 60 elever kunne ikke inkluderes. Det gav så meget røre, at skolerne endte med en ekstra regning på 110 elever i specialskole i stedet for 60 elever i specialtilbud på egen skole.

En anden undersøgelse, der bør indgå i grundlaget for beslutningen, er KORAs rapport om kommunernes henvisninger til specialundervisning er afstemt i forhold til socioøkonomiske sammensætning af befolkningen. Her viser rapporten, at Randers Kommune burde henvise mellem 3 og 4% flere børn til specialundervisning.

Det vil være en rigtig god ide, at skille økonomierne til alm. undervisningen og specialundervisningen ad. Det vil give overskuelighed for forældre, ledere og medarbejdere i begge systemer. Det er en svær opgave for skolelederne at skulle få kassen til at stemme på den enkelte skole, når behovet for specialundervisning er uforudsigeligt og pengene finansieres fra den samme kasse.

De ansvarlige politikkere skal ikke tro, at der er penge at spare ved at lave strukturen om. Tænk på børnene. Alle elever har krav på et undervisningstilbud, der tilgodeser deres behov og forudsætninger. Især børn med specielle behov har brug for ro omkring deres skolegang.

Tillidsrepræsentanterne i Randers Lærerforening

Kommentarer