Debat

Lad os støtte regionens sygehuse

Frida Valbjørn Christensen, byråds - og regionrådskandidat for Enhedslisten Randers.

Frida Valbjørn Christensen, byråds – og regionrådskandidat for Enhedslisten Randers.

I går var jeg til informationsmøde på Regionshospitalet Randers. Et møde der gjorde indtryk. – For det lader til at de gør det godt!

Regionshospital Randers, bestræber sig på at være et “højt respekteret og attraktivt hospital, på patienternes præmisser”. I den forbindelse arbejder de blandt andet med, at få antallet af patienternes kontakpersoner ned på én – men også med deres økologiske patientkøkken, der har vundet flere priser, og faktisk med stort set det samme budget, som før køkkenet blev økologisk.

Med et budget på 1,1 milliarder kroner, dækker Regionshospital Randers over en halv million af regionens borgere. Det er mange, når budgettet samtidig ikke nødvendigvis bliver større, selvom der for tiden, kommer flere der skal behandles, og oveni det, skal der screenes, for det er de nemlig også blevet super gode til!

Jeg er sikker på, at regionens hospitaler ville nyde godt af Enhedslistens velfærdsudspil, der skal sikre 882 ekstra ansatte til hospitalerne i region midt, så kan de måske komme endnu længere med deres gode arbejde, og gode idèer.

Kommentarer