Det sker

Kai Strauss & The Electric Blues Allstars

Med Kai Strauss ved roret kan man se frem til sublime guitarsoloer samt en udsøgt bluesoplevelse ud over al almindelighed. Kai Strauss er mest kendt for sine 15 år som guitarist hos Memo Gonzalez og The Bluescasters

De seneste år har han haft en stor solokarriere – senest med sit eget band ”Kai Strauss and The Electric Blues Allstars”. Tre gange har Kai Strauss vundet en German Blue Awards. I 2014 og i 2015 var det for ”Bedste album”, mens det i 2016 blev en German Blues Award for ”Bedste band”.

Scott Duncan fra Englands førende bluesmagasin ”Blues In Britain” beskriver Kai Strauss således: – Kai Strauss er en fantastisk guitarist. Hans guitarsoloer er på højde med de amerikanske blues guitarister som Rusty Zinn, Jimmie Vaughan og Sean Costello”. Kai Strauss er en af dem, man kan tage ud af et bluesband, men man kan aldrig tage The Blues ud af Kai Strauss. Når han kan komme afsted med det, så griber han blues guitaren.
Hans tone, frasering og intensitet på scenen har da også for længst givet Kai Strauss en position som af de mest respekterede bluesguitarister i Europa.

I Kai Strauss & The Electric Blues Allstars har han påtaget sig rollen som frontmand og sanger. En rolle han nyder at have, og som han helt kyndigt fylder ud. Som han forklarer: ”Når jeg selv er sanger og bandleder, kan jeg sammensætte nøjagtig det repertoire af originale numre og fortolkninger, som jeg vil, og jeg elsker at spille min egen favoritnumre af idoler som Buddy Guy, Jimmy Rogers, BB King m.fl. og så supplerer jeg gerne med mine egne numre. På den måde bliver det hele mere personligt og meget sjovere!

Lytter man til hans guitarspil alene, skulle man foranledes til tro, at han var fuldblods Texaner, men Kai Strauss er ikke opvokset i Texas, han er født og opvokset i Osnabrück i Tyskland. Kai Strauss er blandt mange blueskendere betragtet som en af Europas mest autentiske inden for den Texanske “no bullshit stil”, man kender fra mestre som Jimmie Vaughan, Anson Funderburgh og en tidlig Ronnie Earl m.fl.

Kommentarer