Randers by

Jernhårde mænd og kvinder trodsede varmen søndag i Randers

Se billedserie Fotoserie: Jan Szwed.

596 jernmænd og -kvinder stillede søndag til start til Spar Kron 1/4 Jernmand, som også kaldes Danmarks hurtigste Ironman. Distancerne er på henholdsvis 950 m svømning, 45 km cykling og 10,5km løb. Prædikatet “hurtigste” skyldes, at svømningen foregår med strømmen i Gudenå på det sidste stykke frem til den Blå Bro.

Ruten er meget tilskuervenlig, idet man kan følge triatleterne hele vejen fra starten til skiftezonen. Der svømmes under 3 broer, hvor tilskuerne kan stå og heppe på deltagerne.

Cyklingen følger nord siden af Randers Fjord op til færgelejet mellem Mellerup og Voer, og er en ud og hjem rute på 22,5 km, dvs. i alt 45km.

Til slut løbes der 10,5 km på en rundstrækning af ca. 3,5km, hvor deltagerne kommer forbi skiftezonen flere gange. Ruten er fuldstændig flad og meget hurtig!

Årets resultater af Spar Kron 1/4 Jernmand er:

1: Josh Hogde, MSI/Randers Freja Triathlon i tiden 2:04:26
2: Andrew Gray, Aarhus 1900 Triathlon i tiden 2:04:46
3: Karsten Dahl, Silkeborg Motion/Tri-Klub Hinnerupi tiden 2:05:22

1: Mette Andresen, Rødekro Tri & Motion i tiden 2:24:58
2: Sophie Junge, Frederiksberg i tiden 2:28:49
3: Anna Søndergaard, København Ø i tiden 2:29:07

Kommentarer