Randers by

Frihedskæmpere mindet i Randers

Se billedserie

På Nordre Kirkegård i Randers mødtes i dag en lille skare mennesker ved de 11 grave, hvor modstandsfolk primært fra Randers ligger begravet. Bl.a. frihedskæmpere, som blev taget af tyskerne efter sprængning af Langå-broerne.

Det er ”Foreningen for bevarelse af Gestapofangernes minde” som hvert år afholder en mindehøjtidelighed ved mindelunden.

Ved hver af de 11 grave i mindelunden blev der tændt en lanterne, som skal lyse til og med juleaften. Lanterne var smykket med bånd i modstandsbevægelsens farver.

Formand i foreningen Mikkel Hjortshøj bød de fremmødte velkommen, og sagde:

– Traditionen tro er vi samlet i dag for at mindes de kammerater, som ikke kom igennem den mørke tid. De gav deres liv for at vi har det Danmark, som vi har i dag. Det sætter vi stor pris på. Æret være deres minde!

Derefter sang forsamling ”Altid frejdig går”

Blandt de fremmødte var Aksel Sørensen, som var chef for den legendariske A/S-gruppen i Randers samt hans søster, Ebba Hjortshøj, som også var aktiv i modstandskampen.

Mindehøjtideligheden sluttede ved mindepladen, som er ophængt på kirkegårdens kapel. Også her var tændt lanterne.

Her mindedes især Fritz Kristian Skipper, som døde i den tyske KZ-lejr Neuengamme ved Hamborg i Tyskland. Han var chauffør for A/S-gruppen, og kørte bl.a. våben fra nedkastningsstedet.

Ved mindepladen gav Mikkel Hjortshøj ordet til Ebba Hjortshøj.

– En tak til dig Fritz. En tak fordi du kørte med vores våben, og det kostede dig desværre livet. Det er beklageligt, men dit liv stod ikke til at redde. Tak fordi du gav det allerbedste som findes i hele verden, for freden i Danmark.

Mens Ebba Hjortshøj talte, var der fuldstændig stille. Alle bøjede hovederne i dyb respekt for den indsats, som hun og hendes bror udførte under besættelsen.

A/S-gruppen var en af de få modstandsgrupper, der var involveret i både fabriks- og jernbanesabotage, men også i våbenmodtagelser.

Vognmand Karl Pedersen indvilligede i at stille sin lastvogn til rådighed ved våbentransporterne. Efter organiseringen af gruppen som våbenmodtagegruppe fik man deldelt kodeordet ”Lukas” og Kåtrup Hede ved Asferg som modtageplads.

Til Randers Netavis fortæller Ebba Hjortshøj om en episode, hvor en af afhentning af containerne på Kåtrup hede, pludselig blev afbrudt af et jagtselskab. Jægerne blev naturligvis noget forundrede over at se en lastbil og en gruppe mænd i færd med at arbejde med de tunge containere. Blandt jægerne var Randers-direktøren Buchtrup, der ejede plantagen, så han var vred over, at modstandsfolkene ødelagde jagtmulighederne. A/S-gruppen kunne naturligvis ikke tillade jagtselskabet blot at gå igen, så i stedet blev de bedt om at deltage i arbejdet med at slæbe de tunge containere fra skovbrynet og hen til lastbilen. Navnene på jagtdeltagerne blev derefter noteret, og jægerne fik at vide, at hvis de snakkede til andre om, hvad de havde set, ville de omgående blive likvideret, men ellers ville der ikke ske dem noget. Jagtselskabet valgte den sidste og klogeste løsning.

Lanterne kan brænde cirka et døgn, og derfor vil de blive tændt på ny lillejuleaften, således at der er lys på gravene juleaften.

Kommentarer