Randers by

Fornøjelig Fællesdag på Fælleden

Se billedserie Cirka 230 børn og 60 voksne deltog i "Nordbyen samarbejder” på Nordre Fælled.

Det første arrangement i det nye tiltag ”Nordbyen samarbejder” foregik på Nordre Fælled fredag den 6. september, hvor omkring 230 børn og 60 voksne deltog.

Nørrevangsskolen og institutionerne omkring, Fritidshjemmet Glentevej, KFUM’s institutioner, Solgården og Jennumparkens fritidshjem gennemførte denne aktivitet omkring deres fælles børn.

Bysekretariatet og folk fra FDF bidrog med deres kompetencer i første halvdel af dagen, som var et postløb med temaer som vand, samarbejde, sang og fællesskab.

Der deltog 20 hold på kryds og tværs af alder og klasser, og børnene fra 5. klasserne agerede holdkaptajner. De voksne på holdene var også mikset sammen på tværs af institutionerne.

Hvert hold fik en banan, som skulle med på løbet. Holdet fik forskellige udfordringer i forhold til bananen – den skulle bl.a. have et navn, et ansigt og senere ble på. Bananens muntre tur med holdet sluttede på Solgården, hvor den endte sin rejse som fredagsslik for vildsvinet.

Børn og voksne muntrede sig på de forskellige poster, hvor de bl.a. skulle lave ”blindpuslespil”, flytte vand med svampe, gennemføre Tarzanbane, bage pandekager på bål og samarbejde omkring andre sjove ting!

Efter aktiviteterne på Nordre Fælled gik børn og voksne på Solgården. Her fik deltagerne mulighed for at udforske stedet. Der var også forskellige planlagte aktiviteter som tur i hestevogn, kæphestespring, kæl et dyr og bålaktiviteter.

Kl. 14:30 var der afslutning på ridebanen, hvor børn og voksne legede ”Alle er den” tik! – Det kunne ses som organiseret kaoslandJ

Børn og voksne var enige om, at det havde været en fantastisk, spændende og anderledes skole/fritter-dag. Personalegrupperne fortsatte fællesdagen med fællesskab og fællesspisning. Der var også mange roser til personalegruppen, som havde arrangeret denne samarbejdsdag.

 

Kommentarer