Debat

Finn Rytter Larsen: Kampagnelederens misforståelser

Læserindlæg af: Finn Rytter Larsen, Gjerlev

Det er underligt, at borgmesterens kampagneleder gerne afslutter en debat med fred være med dem, som ønsker sig tilbage til de gode gamle dage.

Er det, fordi han vil være venlig, eller er der skjult et præstetalent i ham?

Jeg vil gerne gøre det klart én gang for alle. Nej, Arne Erikslev. Vi er mange, der arbejder for ændringer:
For det første vil vi gerne have en anden borgmester.

For det andet vil vi gerne have, at kommunen afprøver en ny politik, en politik, som kan samle by og land. Ikke en politik, hvor mange (desværre også politikere) fortæller folk i landdistrikterne, at de selv har valgt at bo der og derfor må affinde sig med dårligere service

Umiddelbart er det ikke den politik, jeg forventer udført de sidste måneder af denne byrådsperiode, selvom bl.a. borgmesteren har “opdaget” landdistrikterne (uden hjælp fra sin utrolige kampagneleder), men jeg har store forventninger til næste periode. Man skal jo være optimist!

PS: Inden, jeg trykkede på “send”, ville jeg lige se seneste fra Randers Netavis. Her faldt jeg over et par eksempler fra Arne Erikslevs hånd:

“Der kom mange svar på spørgsmål, men et blev dog ikke besvaret: “Hvis SF nu ikke havde deres egen borgmesterkandidat, ville man så være en del af listerne inkl. Radikale Venstre?” Det kom der ikke et konkret svar på, men en lang politikertale.”

“Arne Erikslev Ja, Mogens har en kongstanke om at komme tilbage til “De gode gamle dage”.
Jeg har tidligere spurgt om, hvorvidt det f.eks. betyder, at Vorup skole skal tilbage købes af det konsortie, som vil bygge boliger og tiltrække bosætning med den konsekvens, at vi i kommunen får et bedre skattegrundlag og flere penge til velfærd.

Nå ja, det kan selvfølgelig ske med markante skattestigninger, som vil få den modsatte effekt ved færre bosætninger.

Det er de radikales tilbud til os skatteydere i samarbejde med de fleste lister.”

Hvis det er kampagnelederens “topniveau” at stille den slags spørgsmål, som under ingen omstændigheder peger fremad, siger jeg “tak for kaffe!”

Kommentarer