Randers by

Festlig Stafet for Livet på Tronholmen

Se billedserie Formand for Kræftens Bekæmpelse Ingrid Rasmussen holder her lørdag velkomsttale for de cirka 800 deltagere i årets Stafet for Livet. Fotoserie: Jan Szwed.

Tronholmen er i denne weekend omdrejningspunkt og “camp” for op i mod 800 deltagere i den lokale Randers udgave af Stafet For Livet.

Stafetten er en landsdækkende begivenhed, som har til formål at rejse penge til Kræftens Bekæmpelse, og i år afholdes der stafet i 76 byer i Danmark. Stafetten afholdes for 12. år i træk i Randers.

Klokken 10.30 samledes de forskellige deltagerhold på Jens Otto Krags Plads og anført af Randers Pigegarde gik hele følget i optog gennem Randers midtby og sluttede på Tronholmen.

Her holdt den lokale formand for Kræftens Bekæmpelse Ingrid Rasmussen velkomsttale og efter opvarmning med Fysio Danmark blev de første sendt afsted på de tre ruter.

En af deltagerne er den tidligere elev på Tradium, Sofie Bjerregaard, som har været igennem et barsk kræftbehandlingsforløb, og i dag erklæret rask. Sofie var i medierne mens det stod på, og hvor hun iøvrigt i foråret 2017 blev student.

Se tidligere artikel om Sofie her

TV2 Østjylland fangede Sofie lørdag før løbet gik i gang. Se klippet her:

 

Kommentarer