Randers by

Ferie Camp og Udsatte Lege i høj sol

Sidste uge samledes social udsatte og deres børn sig på Langvang Idrætscenter. Pressefoto

I sidste uge holdte 1600 socialt udsatte og deres børn ferie på Langvang Idrætscenter. Landsforeningen af Væresteders årlige Ferie Camp blev for andet år i træk afholdt i Randers. På Ferie Camp afholdes desuden Udsatte Legene.

I samarbejde med Arbejdsmarkedets feriefond og Randers Kommune giver Landsforeningen af Væresteder 1600 mennesker mulighed for at få en tiltrængt ferie og en indgang til et socialt fællesskab med Ferie Camp 2018.

En tilbagevendende begivenhed på Ferie Camp er Udsatte Legene, og placeringen i år på Langvang Idrætscenter har givet mulighed for at konkurrere i endnu flere discipliner end normalt. Alt fra australsk forfølgelsesløb på tandem over stigegolf til spydkast.

Randers Kommune støtter Ferie Camp 2018 med 500.000 kroner.

Kommentarer