Randers by

Fællessangen fortsætter på biblioteket

Randers Bibliotek fortsætter med fællessangen i det nye år.

Også i 2017 vil der være rig lejlighed til at synge i flok blandt biblioteksbøgerne på Randers bibliotek 

Der vil stadig være fællessang på plakaten på Randers Bibliotek i Stemannsgade i det nye år.

– Det kræver ikke andet end vores medbragte stemmer, så sangglæde er eneste nødvendige rekvisit, hvis man vil være med, fortæller biblioteksmusikant Peter Elmelund entusiastisk.

Chancen for at opløfte sangstemmen vil byde sig om morgenen den første onsdag i måneden og om eftermiddagen den anden tirsdag i måneden. Første eftermiddagssang i 2017 bliver tirsdag den 10. januar mellem klokken 16.00 og 16.30

– Takket være vores fantastiske akustik i biblioteksrummet kommer selv nogle få, uskolede stemmer til at lyde af en million, fortæller Elmelund, der afvikler bibliotekets fællessangsarrangementer sammen med kollega Mik Stegger. Begge håber og tror, at tanken om at mødes og synge på biblioteket er ved at vinde indpas i Randers – ikke mindst fordi byen rummer så mange aktive kor.

Det er gratis at deltage i fællessangen, og ingen tilmelding er nødvendig.

Kan du lide, hvad du læser? Så gå ind på Facebook og “synes godt om” Randers Netavis her

Kommentarer