Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

Mit Lykkelige Land – Grevinde Alexandra

Afholdes 22. januar kl. 19:00 - 21:00

Grevinde Alexandra udgav for nylig bogen ’Mit lykkelige land’, som hun kalder en kærlighedserklæring til Danmark og en personlig fortælling om at blive en lykkelig dansker. Nu drager hun på foredragsturn’e og lægger vejen forbi Randers den 22. januar.

I bogen forsøger hun bl.a. at finde svar på, hvorfor danskerne gang på gang kåres som et af verdens lykkeligste folkefærd? I sin søgen rejser hun Danmark rundt, fra Skagen til Skarø, fra Møgeltønder til København.

Hun opsøger landskaber og virksomheder, hun besøger øboere og vinterbadere, og hun konsulterer eksperter i blandt andet kunst, sprog og lykke. Alle bringer de hende tættere på dansk historie, kultur og identitet, men turen bliver samtidig også en personlig rejse i erindringen. Tanker hun også vil dele med publikum til foredraget.

Foredraget er en personlig fortælling om, hvordan hun blev prinsesse og mor, og hvad det hele og Danmark har betydet for hendes eget liv – og hendes egen lykke.

“Mit lykkelige land” kan opleves på Værket den 22. januar kl. 19.00 – 21.00

Billetter kan købes her.

Tid

Dato:
22. januar
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Værket
Sv. Dalsgaards Plads
Randers, 8900
+ Google Map
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer