Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Livets Vand opføres torsdag ved Den Blå Bro

Afholdes 13. juni kl. 19:00 - 20:00

I samarbejde med hovedarrangøren Teatret Hakkehuset, gør lokale foreninger Den Blå Bro levende i en storslået velkomst til den sejlende trup af performere, musikere og billedkunstnere.

Projektet opføres som en storslået afsked, når navlestrengen til Gudenåen kappes, vejene skilles og de rejsende sendes videre ud mod havet til den store verden.

Den sejlende trup af artister ankommer til flodens munding. Her summer Den Blå Bro af liv og danner rammen om en smuk og storslået velkomst med musik, springgymnastik og parkour skabt af lokale aktører. Men med velkomsten følger afskeden med floden, vejene skilles, og de rejsende sendes mod fjorden ud til det store hav.

Ved Arnakkekilden begynder historien om ni personligheder, som gør sig klar til en rejse mod en ny begyndelse. Kræmmeren, præsten, narren, videnskabskvinden, naveren, linedanseren, artisten og taterne udgør gruppen, som på flåder driver ned ad floden og ud til havet. Her opdager de undervejs historier og steder langs vandet, som har haft betydning for mennesker igennem tiderne.

Den Blå Bro er den gamle jernbanebro over Gudenåen på Randers-, Ryomgård-, Grenå-banen. Den blev bygget i 1900 som erstatning for den oprindelige træbro fra togbanens åbning i 1876. Broen fremstår i dag som et skulpturelt vartegn og benyttes af cyklister og gående.

Tid

Dato:
13. juni
Tidspunkt:
19:00 - 20:00

Sted

Justesens Plæne
Justesens Plæne
Randers, 8900
+ Google Map

Alle arrangementer