Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Prøv metaltræning – gratis introaften

Afholdes 24. maj kl. 17:00 - 18:30

Nu har du chancen for at få et indblik i – og selv prøve – hvordan hjernen kan påvirkes og trænes. Det sker den 24. maj, når der er International Mentaltræningsdag landet over med gratis mentaltræning af certificerede mentaltrænere.

Også i Randers bliver det muligt for alle interesserede borgere at prøve kræfter med træning af mental styrke og modstandsdygtighed, når områdets certificerede mentaltræner Louise Brown inviterer til åbent hus på Normansvej 1, i Over Hornbæk.

Arrangementet starter klokken 17.00 og varer ca. halvanden time inklusive spørgsmål og svar.

Tilmelding nødvendig og foregår på facebook.
Arrangementet er gratis – klik her

Louise Brown vil under arrangementet fortælle om mentaltræning og lave enkle øvelser med de fremmødte, så man kan prøve det på sin egen krop – eller rettere sagt – hjerne.
Men hvad er mentaltræning?

– Vi lever i en verden i dag, hvor sundhed ikke længere kun handler om fysik. Det bliver kun vigtigere at pleje vores mentale sundhed og trivsel, og her kan mentaltræning hjælpe alle, fortæller Louise Brown, der er EMP og ICI certificeret Mentaltræner fra EmpowerMind.

– Kernen i mentaltræning er at ændre uhensigtsmæssige eller negative tanker, vaner mm. til i stedet at blive støttende og opbyggende for personen. Under træningen påvirkes hjernen med positive suggestioner, ord eller målbilleder, der efter bare få ugers træning bliver til mentalatletens nye virkelighed, siger

Mentaltræning er i dag en anerkendt forskningsbaseret træningsform, der kommer fra sportens verden, hvor den har været udbredt længe. Her anvendes træningskonceptet til at opbygge atleterne mentalt, øge præstationsevnen og troen på eget talent. Det er den sidste knap, der kan skrues på, når både fysik og teknik er trænet til perfektion.
Randers FC prøver konceptet af

Selvom mentaltræning i stigende grad bliver brugt af helt almindelige mennesker med blandt andet at hjælpe dem fri af depression og stress, vil der d. 24. maj også være fokus på konceptets rødder i sporten. Louise Brown er nemlig inviteret til Randers FC for at demonstrere forskellige øvelser for holdets spillere.

– Vores spillere er under konstant pres, både fysisk og mentalt, siger Søren Pedersen, sportschef i Randers FC. Vi er som klub meget interesseret i teknikker, der kan hjælpe dem til at håndtere det pres – og præstere endnu bedre på banen.

– Mentaltræning kan lyde som det rene hokus pokus, siger Louise Brown.

– Men det er faktisk bare simpel påvirkning af hjernen, når den er mest modtagelig for nye input. Derfor er det så kraftfuldt både på kort og lang sigt. Jeg håber, at en masse randrusianere har lyst til at komme forbi og få afmystificeret konceptet. Vi har alle vaner, vi gerne vil af med, eller ting, vi gerne vil præstere bedre i. Mentaltræning er vejen frem, understreger hun.

International Mentaltræningsdag arrangeres af Brancheforeningen for Danske Mentaltrænere med det formål at udbrede kendskabet til evidensbaseret mentaltræning.

Tid

Dato:
24. maj
Tidspunkt:
17:00 - 18:30

Sted

Netværkshuset N1
Normansvej 1
Randers NV, 8920
+ Google Map

Alle arrangementer