Randers by

Debat: Spørgsmål og aktindsigt til Randers Kommune koster

Arne Erikslev, Toldbodgade 21, Randers NØ. Arkivfoto.

Skrevet af Arne Erikslev, Toldbodgade 21, Randers NØ

Godt, at Christian Brøns og Louise Høeg (V) har fået fremskaffet tal på politiske spørgsmål til Randers kommune i antal og anslået, hvad det koster, som er blev videregivet i medierne under ”Spørgsmål står i kø som aldrig før”.

Det drejer sig om stigningstakter i antal fra 2015 – 2018 på 26, 54 og 32 pct. og vurderet i 2018 til at koste cirka to millioner kroner. Af antal spørgsmål tegner de to enlige fra henholdsvis Velfærdslisten og Beboerlisten sig for 71,87 procent.

Hvis man skal anlægge Kasper Fuhr Christensens (VL) økonomiske termologi i forbindelse med leje og driftstilskud (ikke anlæg) til den selvejende institutions byggeri bag hal 4, så vil det betyde, at den årlige udgift til besvarelse af spørgsmål for 2018, cirka 1 ½ millioner kroner om året – for de to listers vedkommende – ganget med 30 år, altså en udgift på 45 millioner kroner, som en direkte driftsudgift i kommunens budget.

Der er her ikke taget i betragtning, at stigningstakten eventuelt vil fortsætte, ligesom besvarelse af aktindsigter formentlig ikke er medregnet, som ikke alle giver anledning til spørgsmål (spredehaglsprincippet).

Lejeudgifter til Arena Randers og andre haller i kommunen har stor betydning for sundhed, antal personer, der dyrker sport, turisme og meromsætning i byens butikker.

Det har således intet med prestigeprojekter at gøre, som Kasper Fuhr ynder at betegne kommunens lejeudgifter med i sit slogan: ”Velfærd fremfor prestigeprojekter”.

Jeg havde i december måned 2018 et indlæg ”Opgør med nulfejlkulturen”, som faktisk her bliver yderligere bekræftet at være et stort problem i Randers kommune og, som kan skabe et uholdbart arbejdsmiljø og i værste fald sygefravær apropos den igangværende fokus på sygefravær i det offentlige jf. Danmarks Statistik og Finansministeriet.

Kommentarer