Det sker

Anden bragte ud i tempofyldt show i Randers

Fotos: Jan Szwed

Anden Bringer Ud er titlen på stand-up komikeren Anders Matthesens nye show, som tirsdag aften ramte publikum på en næsten fyldt amfiscene ved Værket i Randers.

Matthesens nye tur er denne gang med klassisk, skarp stand-up som omdrejningspunkt, sammensat af materiale udviklet gennem de sidste par år, hvor komikeren har optrådt med en lang række shows på spillesteder rundt om i hele Danmark.

Formålet med at drage landet rundt er at møde publikum lokalt på deres hjemmebane, heraf titlen “Anden bringer ud”.

– Publikum er på toppen. De mener, at det er sjovere end alle andre shows, jeg har lavet. Jeg får simpelthen så positive reaktioner. Det er fantastisk atter at opleve den helt intime kontakt med alle de glade mennesker. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv sidst har haft det så sjovt på scenen. Hver aften er virkelig fantastisk, siger Anders Matthesen.

Det blev også en fantastisk aften på Værket i Randers med 100% nærvær og jokes der sprøjter ud over scenekanten i et ufatteligt tempo, som publikum elsker Matthesen mest.

Kommentarer