Randers by

8 have-tips til påsken

Traditionelt byder påsken på nogle af de største havedage i løbet af året, og i år er ingen undtagelse, derfor har vi her på redaktionen sammensat 8 tips til din have, nu foråret står for døren.

 

Fjern ukrudt:
Haven bliver på lang sigt nemmere at holde, hvis du holder ukrudtet nede i tide. Ukrudt smider rigtig mange frø fra sig, og det meste ukrudt stammer derfor fra din egen have, så en tidlig indsats sparer dig for meget arbejde senere.

Plant ikke frostfølsomme planter:
Sommerblomster kan ikke tåle frost, så vent derfor med at plante disse indtil slut maj- juni måned, hvor nattefrosten med sikkerhed er væk.

Plant buske og træer nu:
Buske og træer skal plantes nu. De har bedst af at blive plantet mens jorden er fugtig og kølig. Plantes de for sent risikerer man røderne svitses af solen. Undgå også at lade de bare rødder ligge i solen før plantning, da de hurtigt tager skade af solen stråler.

Slå ikke græsset:
Vent med at slå græsset en måneds tid. Græsset er ikke begyndt at gro endnu, og har bedst af at blive slået, når det gror hvilket kræver en højere temperatur.

Klip hækken:
Skal du have en flot hæk til sommer, så klip den nu. Liguster kan plantes nu, men er du til bøgehække, så vent til efteråret med plantning.

Plant blomster der kan tåle frost:
Påskeliljer, forglemmigej, primula, påskeklokker perlehyacinter, stauder, anemoner, ranunkler, stedmoderblomster er alle gode valg at plante nu.

Rens fliser:
Undgå at bruge en højttryksspuler, da den kan ødelægge flisernes struktur. Brug en stivbørstet kost i stedet. Afslut med at lægge ny fugesand.

Gødning:
Tøm kompostbunken hvor den gør mest gavn såsom i køkkenhave og rosenbed. Dæk jorden med 2-3 cm. kompost.

Under vores sektion “find Firma”, kan du søge på lokale firmaer. Her er et link til forretninger med alt hvad du måtte have brug for til at komme godt i gang i haven.

Kommentarer